Tropica Premium flydende gødning

Tropica Premium flydende gødning

Pris fra 89,00 DKK


Tropica Premium flydende gødning indeholder jern, mangan og andre vigtige mikro-næringsstoffer, som er nogle af grundstenene i akvarieplanternes trivsel.

Mange akvarieplanter optager næringen gennem deres blade. Derfor er flydende gødning vigtig, og kan typisk ikke erstattes at gødningspiller eller næringsberiget bundlag (F.eks. Soil).
Tværtimod supplerer de forskellige typer gødning hinanden.



I højre side skal du vælge størrelsen på gødningen:
1: 300 ml flaske med pumpe (giver 2 ml gødning pr. pump)
2: 500 ml opmålt i flaske med skruelåg.
3: 750 ml flaske med pumpe (giver 2 ml gødning pr. pump)
4: 5000 ml dunk med skruelåg

Premium gødningen indeholder IKKE de organiske stoffer (nitrat, phosphat, ammonium), som planterne også kræver.
I akvarier med mange fisk og få eller langsomt voksende planter, vil affaldsstofferne fra fiskene levere den nødvendige mængde nitrat, phosphat og ammonium, som planterne kræver. 
Akvarier med mange eller hurtigvoksende planter vil fiskene sandsynligvis ikke kunne levere nok organiske stoffer til planterne. I det tilfælde vil det være nødvendigt at supplere med Tropica Specialised flydende gødning, der indeholder nitrat, phosphat og ammonium.

Tropicas doseringsanbefaling for Premium gødningen lyder på 10 ml gødning pr. 100 L vand pr. uge.
For nogle akvarier vil det være tilstrækkeligt, men ofte skal der doseres mere, og gerne på daglig basis.
Især alger på planternes blade indikerer næringsmangel, men også lyse/hullede blade eller manglende vækst er en indikator.
Daglig gødning giver mere stabile næringsværdier for planterne. Gøder man én gang om ugen, risikerer planterne at "bade" i gødning i nogle dage, for derefter at "sulte" i nogle dage. Planter er "vanedyr", og vil derfor foretrække løbende næring.
Et eksempel; det er bedre at gøde 2 ml hver dag fremfor 14 ml én gang om ugen. Du kan med fordel bruge en automatisk doseringspumpe, som kan indstilles til at gøre det for dig.

I filmen herunder forklarer vi, hvordan du skal bruge gødningerne fra Tropica.
Vi bruger Tropica Specialised flydende gødning til at stabilisere nitrat (NO3) niveauet i akvariet, og gøder derefter ekstra op med Tropica Premium gødningen.
Da Premium ikke indeholder organiske næringsstoffer, er risikoen for overdosering minimal.
For at tjekke nitratniveauet bruger vi teststrips fra eSHa, som giver et hurtigt og retvisende resultat.
Vi anbefaler at skifte 25-30% vand om ugen i akvariet. Både for at fjerne eventuel overskudsnæring, men også for at minimere algesporer i akvariet.

Gødning af planter med Tropica Specialised og Tropica Premium.