I naturen lever H. erythrostigma i skyggefulde, blødbundede vandløb og mindre floder med tæt vegetation og en lav pH-værdi. Vandet er typisk mørkt (sortvandsmiljø) på grund af nedbrudt plantemateriale, som farver vandet med tanniner.
Denne art er fredelig og trives bedst i stime på mindst 6 individer eller flere. I mindre grupper kan de blive sky eller udvise aggressiv adfærd mod hinanden.
Grundet deres relativt store størrelse egner de sig til at gå sammen med sydamerikanske cichlider, hvor de vil udvise en smuk synkroniseret svømmeadfærd.
Opdræt er muligt i akvarie, men kræver blødt, surt vand og passende gydeplads med fine planter eller gyderiste. Æggene klækkes efter 24–36 timer.
Forældrene æder ofte æggene, så de bør fjernes efter gydning.
